Ergonomiteknologi er en gren af ingeniørvidenskab, der bruger ingeniørteknikker til at studere og designe udstyr og processer, der tager hensyn til menneskers fysiske og psykologiske begrænsninger. Ergonomiteknikker omfatter indsamling og analyse af antropometriske data (måling af kropsdimensioner og proportioner), biomekaniske data (studiet af den menneskelige krops struktur, funktion og bevægelse) og psykometriske data (studiet af forholdet mellem menneskelig præstation og psykologiske faktorer). Ergonomiteknikker gør det muligt for designere at udvikle udstyr, der er fysisk effektivt og psykologisk behageligt. Ergonomiteknikker anvendes i design af kontormøbler, håndværktøj og udstyr såsom skrivemaskiner og computere såvel som i tungere industri.
Ergonomi er i sin grundessens studiet af, hvordan vi kan gøre arbejdsforholdene mere effektive og komfortable. Ergonomi kan som nævnt anvendes i design af kontormøbler, håndværktøj, udstyr og i indretningen af arbejdspladsen. I kontormøbler er brugen af højdejusterbare borde og stole for eksempel mere effektiv, fleksibel og behagelig end faste borde og stole, og dette er et godt eksempel på ergonomi.
Ergonomi anvendes også i design af håndværktøj. Håndværktøj skal være designet til at passe til størrelsen og formen på brugerens hånd. Håndtagene på håndværktøj er typisk designet til at være store nok til at blive grebet af brugeren, selvom brugeren har store hænder, eller hvis brugeren har våde hænder. Håndværktøj bør også være designet til at passe brugerens hånd i “power grip”-positionen, som er den position, hvor brugeren udøver maksimal kraft på værktøjet. I power grip-positionen holder brugeren håndtaget med fingrene og håndfladen; tommelfingeren er foldet mod håndfladen. Håndværktøj bør også være designet til at passe brugerens hånd i “præcisionsgreb”-positionen, som er den position, hvor brugeren udøver minimal kraft på værktøjet. I præcisionsgrebspositionen holder brugeren værktøjet mellem pegefingeren og tommelfingeren, og håndfladen er åben.
Ergonomi anvendes også i evaluering og design af udstyr såsom computere og skærmflader. Dette udstyr skal være designet til at passe til brugerens kropsdimensioner og proportioner. Afstanden mellem brugeren og skærmen måles typisk omhyggeligt, og skærmen skal kunne justeres herefter. Tastaturets højde skal justeres, så det passer til brugerens håndstørrelse og armlængde, og tasterne skal være store og med tilstrækkelig afstand til, at brugeren kan skrive hurtigt og præcist.
Ergonomi anvendes også ofte i indretningen af arbejdspladsen. Arbejdspladser bør indrettes, så brugeren kan færdes frit, så brugeren har frit udsyn til udstyret, og så brugeren ikke udsættes for for høj støj og andre farer. Der findes i dag mange forskellige ergonomiske teknologier til afhjælpning heraf. Noget så banalt som for eksempel kabelstyring er et godt eksempel på et stykke teknologi, der tjener klare, ergonomiske formål, selvom folk sjældent tilskriver den dette. Men det øger naturligvis både komfort og sikkerhed, at kabler ikke ligger løst på må og få, hvor folk uhæmmet kan snuble over dem. Herudover kan også nævnes for eksempel arbejdsmåtter, CPU-holdere og skærmarme som eksempler på indretningstilbehør, der tjener ergonomiske formål.