4 gode råd til valg af sportsgren

Går du med tanker om at tage en ny sportsgren op i år? Hvis svaret er ja, så er du bestemt ikke den eneste. Men hvad nu hvis du ikke er helt klar over hvilken sportsgren du skal vælge? Er du f.eks. mere til holdsport end sport på egen hånd? Eller er du måske på udkig efter at opbygge dine muskler, og samtidigt tabe dig nogle kilo? Uanset hvad, så er det jo bestemt ikke alle sportsgrene, der vil passe til din smag. Derfor får du her 4 gode råd til at vælge din næste sportsgren, så du nemmere kan træffe et kvalificeret valg.

Vælg en sportsgren hvor du slanker dig

En mindre livvidde er nok en af de største motivationsfaktorer, når det kommer til folks valg af sportsgren. Hvis du hører til denne gruppe, så vil et godt træningsprogram (enten alene eller med en personlig træner) bestemt ikke være den ringeste løsning. Man kommer nemlig langt med blot lidt arm- og mavebøjninger derhjemme på stuegulvet.

Vælg en sportsgren hvor du har det sjovt

Nu skal det hele jo ikke gå ud på at tabe sig. Du skulle jo også gerne have det sjovt. Det vil derfor ikke være en dårlig idé, at basere dit valg på en sports morskabsniveau. Rigtig mange danskere syntes f.eks. at tage en god løbetur i skoven er forbundet med en stor mængde sjov. Andre har det til gengæld sjovere ved at bruge en af de mange sjove maskiner i det lokale motionscenter (alt fra trampoliner til dans og Pilates); eller måske er badminton mere din kop te. Du kender dig selv bedst, så find derfor en sportsgren som du rent faktisk har det sjovt med.

Vælg en sportsgren hvor du opbygger dine muskler

Drømmer du om at få den helt perfekte krop, der er modelleret efter de græske skulpturer? Hvis dette er din hovedmotivation, når det kommer til valg af sportsgren, så vil motionscentret nok være den bedste løsning. Der findes nemlig ikke meget, der kan måle sig med de resultater du får ved at benytte de mange maskiner og vægte i motionscentret. Hvis motionscentret alligevel ikke skulle tiltale dig, så kunne du også overveje at give enten svømning eller endda rugby en chance. Begge disse sportsgrene er nemlig særdeles krævende rent fysisk, og er dermed perfekte redskaber til endelig at få den eftertragtede drømmekrop.

Vælg en sportsgren hvor du slapper af

Tro det eller ej, men Yoga er faktisk en sportsgren, der på effektiv vis kombinerer motion og afslapning. Dette gør Yoga til en perfekt sportsgren, hvis du blot ønsker at stresse af efter en lang arbejdsdag. Og det gode ved Yoga er naturligvis, at du oven i købet kommer i god form på samme tid. Hvis du derfor er på udkig efter en sportsgren, hvor der ikke blot arbejdes med din krop – men også dit sind – så vil Yoga være den helt rigtige sportsgren for dig. Hvis du nu alligevel ikke skulle være til Yoga, så kunne Pilates eller måske blot en god vandretur i naturen være gode alternativer.