Nyt kunderelationssystem samler alle tråde


De forenede Dampvaskerier (DFD) har i samarbejde med INOPI udviklet en skræddersyet løsning til at håndtere deres kunder. Systemet, der er baseret på GoPro Case, har været undervejs i 1 år fra afholdelsen af første projektmøde.

DFD har haft deres egen testgruppe bestående af to sælgere, to servicekonsulenter og to serviceassistenter tilknyttet projektet - denne testgruppe har løbende prøvekørt og kommet med forslag til udvikling af systemet til INOPI. INOPI's konsulenter har løbende gennemført ændringerne til systemet, som derefter er blevet testet af DFD. Der har derfor i forløbet været meget ping-pong frem og tilbage mellem DFD og INOPI.

Systemet er baseret på GoPro, der er et anerkendt og meget anvendt dokumenthåndteringssystem i hele Europa.
Udviklingsprocessen har været lærerig for begge parter. DFD er undervejs blevet mere afklarede med, hvad kundesystemet skal kunne håndtere. INOPI har på den anden side udviklet særlige GoPro færdigheder i forbindelse med opbygning af DFD's komplicerede sikkerhedsmatrix.

"Systemet er blevet tilpasset så det understøtter vores forretning" - udtaler Henriette Hansen, der har stået i spidsen for udviklingen hos DFD.

"Vi er glade for resultatet, der vil være med til at effektivisere vores arbejdsprocesser fremover. Nu er alle medarbejdere orienteret om den kommunikation, der er mellem kunden og os" siger Henriette Hansen.

 

Fremtiden

 
Systemet skal løbende udvikles til at blive endnu bedre. Blandt de næste projekter er, at kunne udnytte kampagnefunktionerne i systemet, så vi bedre kan håndtere vores kampagner.

Artikel fra De forenede Dampvaskeriers interne blad 'RENT UD' om kundesystemet, kan læses i den vedhæftede pdf herunder:












 
INOPI A/S * Skagensgade 39, 1. * 2630 Taastrup * inopi@inopi.dk * 70 11 26 26 * copyright INOPI