2004: INOPI har indgået en samarbejdsaftale med Danmarks OL-deltager i Marathonløb Annemette Jensen


Annemette Jensen, der i år har vundet Zürich Marathon og er Nordisk mester i 10.000m løb for kvinder, løb Marathon til OL i Athen.

Hun deltog i Danmarks indmarch i forbindelse med åbningsceremonien af de olympiske lege og den olympiske Marathon søndag den 22. august 2004. Se om resultatet nederst i dokumentet.

Forberedelse og fokus
For at være bedst muligt forberedt til OL, sørgede Annemette for at holde fokus på det, som kan bringe hende sikkert igennem de 42,195 km. i den tørre og MEGET høje varme. Annemette har været på træningslejr i St. Mouritz, Schweiz, for at træne i højden og for at koncentrere sig 100 % om træningen.

Igennem karrieren har maratonløberen fra Sparta opnået mange flotte præstationer. Præstationer, som alle kræver grundig forberedelse. Til en stor præstation forsøger hun at forberede sig bedst muligt ved at træne så optimalt, som muligt. Her tæller vigtige faktorer så som den korrekte mængde træning, intervaltræning, hvile/restitution, frakobling og en varieret, sund og tilstrækkelig mængde kost samt lysten til at løbe/træne.
 
Når Annemette står midt i en konkurrence, så fortæller hun sig selv, at hun rent forberedelsesmæssigt har gjort det bedste, hun kunne, og så løber hun ellers bare. Og hvis det gør ondt, så løber hun videre, for "det nytter ikke at pive", som hun siger.

Coach hos INOPI
Annemette Jensen coacher INOPI's medarbejdere i, hvordan man opstiller mål, arbejder hen imod dem, opnår dem og efterfølgende evaluerer. INOPI overfører disse 'begreber' fra sportens verden til forretningens verden - og omsætter således Annemettes erfaringer til medarbejdernes dagligdag i INOPI.

I samme åndedrag har alle medarbejderne modtaget et par løbesko hver... så kan de jo selv vælge om de vil lade sig inspirere til også at prøve teserne af med lidt løb :-)

Resultatet til OL
Annemette Jensen løb søndag den 22. august 2004 Den Olympiske Marathon i bagende hede i tiden 2:50:01. Annemettes tid svarer til en plads som nr. 49 i feltet. Japans Mizuki Noguchi vandt i tiden 2:26:20.

På ruten, der var utroligt krævende med sine mange stigninger og den bagende sol, måtte en del udgå af konkurrencen - her i blandt en af favoritterne Paula Radcliffe fra Storbritanien, der måtte udgå efter at have løbet ca. 36 km. i toppen af feltet.

Sidste løber, der gennemførte løbet stammer fra Mongoliet og løb på 3:48:42.

Se her interview med Annemette fra Team Copenhagen og her Annemettes blå bog.

Annemette Jensen stopper sin elitekarriere
Annemette Jensen valgte torsdag den 11. november 2004 at stoppe sin elitekarriere som marathonløber. Annemette har valgt bl.a. at bruge sin energi på sit nye arbejde.



 










 
INOPI A/S * Skagensgade 39, 1. * 2630 Taastrup * inopi@inopi.dk * 70 11 26 26 * copyright INOPI