|
Sikker, dynamisk og intelligent Med Workplace Forms får du en sikker, dynamisk og intelligent måde at effektivisere arbejdsprocesser, hvori der indgår formularer. Forms kan også integrere elektroniske formularer med eksisterende systemer.
Hele arbejdsprocessen med formularer kan gøres mere effektiv. Det er bl.a. muligt at foretage:
- Beregninger
- CPR nr. tjek
- Opslag i eksterne databaser
- Kontrol af felter, der skal udfyldes
- Til- og fravalg af felter baseret på svar - med mulighed for at styre den grafiske visning
- Lag-på-lag Digital Signatur, der understøtter flere behandlere/godkendelser i samme arbejdsproces
- Elektronisk underskrift m. write-pad
- Tilføjelse af objekter, f.eks. billeder
- Effektivisering af arbejdsprocesser
Workplace Forms effektiviserer de arbejdsprocesser, der understøttes af nuværende formularer. Udvikling af nye elektroniske formularer gøres nemmere og hurtigere, hvilket øger fleksibiliteten i forhold til forretningens fremtidige krav og forventninger.

Alle data indtastes én gang og den indbyggede intelligens sikrer, at alle krævede felter er udfyldt og evt. valideret, inden formularen kan afsendes. Det sikrer optimal datakvalitet og der skal bruges mindre tid på at kontrollere om alle krævede oplysninger er givet.
Specielt hvis der er flere trin i en proces kan ekspeditionstiden forkortes, når de berørte processer automatiseres. Når et trin er fuldført sendes formularen automatisk og elektronisk videre til næste trin.
Sikkerhed og lovgivning I dag er sikkerhed ofte baseret på både virksomhedens og lovgivningens krav. Alle formularer kan sendes krypterede i Xforms format (et udvidet XML format) via e-mail. Brug af Digital Signatur understøttes i udvidet omfang.
Det er muligt at signere alle trin i processen med Digital Signatur - en lag-på-lag godkendelse, der sikrer mulighed for at se hvem, der der har udført et givent trin i processen. Når et trin er digitalt signeret kan der ikke ændres i den del af formularen, der er dækket af den Digitale Signatur.
Med intelligente formularer, automatiserede rutiner og Digitale Signaturer for de enkelte trin effektiviseres den berørte arbejdsproces samtidig med, at der gives større sikkerhed for at processen gennemføres i overensstemmelse med virksomhedens og lovgivningens krav.
On-line eller Off-line Hvis tilgængelighed er et krav kan Workplace Forms afvikles lokalt. Vi har udviklet en applikation, der styrer opdatering af formularer, hjælpedatabaser m.m., så brugere kan tage et tilpasset formularbibliotek med off-line. Fleksibilitet og reaktionstid
I en omskiftelig verden er det vigtigt at kunne reagere hurtigt på nye muligheder og krav. Med Workplace Forms kan der hurtigt og nemt udvikles nye formularer. Nye formularer udvikles uden kendskab til kodesprog. Alle, der har lavet formularer i Word, kan nu med et minimum af oplæring designe elektroniske formularer, der er klar til publicering.
|
|
|