INOPI deltager i år for første gang i Digitaliseringsmessen

Digitaliseringsmessen afholdes den 8. september 2010 i Odense Konferencecenter. Messen afholdes af KL, Borgerservice Danmark og KIT@.

Messen understøtter det fællesoffentlige e2012 mål om øget digital kommunikation ved at sætte fokus på digitale løsninger og effektiviseringsmuligheder i kommunerne.

Messen er en platform for videndeling mellem leverandører, udviklere og chefer samt ledere og medarbejdere i kommunerne. 

Her vores tekst til messen:

Det er INOPI's mål at medvirke til, at kommunerne opfylder den fælleskommunale vision for e2012. Vi tilbyder derfor kommuner produkter og ydelser, som understøtter e2012 og eDag3. Vi arbejder strategisk med arbejdsproces-optimering, digitalisering og løsninger indenfor ESDH, Self Service, dagsorden, afstemning og Digital Post.

INOPI tilbyder en selvbetjeningsportal, der kan tilpasses jeres almindelige internet design, og hvor adgangen kan sikres igennem Nem ID/Digital signatur. I portalen anvendes der elektroniske formularer til at sikre datakvalitet og mindske tastearbejde internt. Bruger/borgeroplysninger kan anvendes til opdeling i målgrupper, så informationer kan målrettes brugere, som har vist interesse indenfor specifikke områder, har indsendt ansøgninger eller deltager i debatfora på Self Service Portalen.


INOPI er dansk ejet og har 13 års erfaring med at forstå og understøtte kunders forretning med IT. Vi har kontorer i Høje Taastrup og Herning.

Besøg vores stand og få en forsmag på hvad selvbetjening kan gøre for jer.

Se mere om digitaliseringsmessen her.












 
INOPI A/S * Skagensgade 39, 1. * 2630 Taastrup * inopi@inopi.dk * 70 11 26 26 * copyright INOPI